Ordensreglement

Ordensreglement
Ordensregler for AMU Nordjylland beskriver den ønskede adfærd og omgangsform mellem de personer, som har deres daglige gang på skolen, det være sig ansatte som elever og er gældende for hovedafdelingen Sofievej 61 i Aalborg, Sandmoseskolen Sandmosevej 486 i Brovst samt på undervisningssteder som er etableret i kortere eller længere tid. Ordensreglerne er endvidere gældende ved kurser der etableres i virksomheder, under hensyntagen til evt. lokale regler.
 
Ordensreglerne udtrykker grundholdninger og hensigter, som er grundlaget for AMU Nordjyllands virke og er endvidere udtryk for de vær­dier, som ledelse og dermed skolen står for.
 
Ordensreglerne skal medvirke til at give såvel ansatte som elever tryghed og stabilitet, som er forudsætningen for at skabe et skolemiljø, hvor alle kan føle sig velkommen, og hvor alle inspireres til at modtage læring.
 
Ordensreglerne udleveres til alle elever, ved opstarten på grundforløbet.
Overordnede adfærdsregler/værdier på AMU Nordjylland.
På AMU Nordjylland har alle uanset køn, etnicitet, seksuel orientering og kulturel baggrund samme ret til uddannelse, personlig frihed og respekt
 
Skolen respekterer princippet om religiøs frihed i enhver henseende, men anser religionsudøvelse for en personlig og privat sag
 
Elever på AMU Nordjylland arbejder sammen i projektgrupper på tværs af køn, religion og etnicitet.
 
Dialogen mellem skolens medarbejdere og skolens elever - samt eleverne imellem – hviler på åbenhed, ligeværd og respekt for det enkelte menneske og dets holdninger
 
AMU Nordjylland tilbyder et fagligt kompetent læringsmiljø i alle sine uddannelser og forventer, at alle elever deltager aktivt og konstruktivt i undervisningen 
 
På AMU Nordjylland kender alle elever deres rettigheder og pligter i forbindelse med uddannelsesforløbet og får løbende og præcis information om, hvordan de klarer sig i uddannelsen
 
Vold, mobning.
Elever som er indskrevet på AMU Nordjylland, skal udvise en adfærd, der befordrer et fornuftigt arbejds- og undervisningsmiljø.
 
Elever, der er voldelige eller udviser voldelig adfærd, kan bortvises fra skolen. Vold eller trusler om vold anmeldes til politiet.
 
Skolen vil ikke acceptere, at der finder mobning sted, hverken i undervisningen eller pauserne.
 
Optræder der nogle af disse forhold, kan uddannelsesansvarlige chef tage beslutning om, hvilke sanktioner der iværksættes, og om nødvendigt foretage en bortvisning.
 
Rygning.
AMU Nordjylland har en rygepolitik, som er gældende for alle, der færdes på skolens område. Rygning er ikke tilladt indendørs. Rygning udendørs er tilladt, hvor der er opstillet askebeholdere.
 
Det henstilles at benytte de opstillede askebeholdere af hensyn til renligholdelse af udearealerne. 
 
 
Euforiserende stoffer/alkohol.
Der er total forbud mod euforiserende stoffer af nogen art på skolens arealer. Indtagelse, besiddelse eller salg af euforiserende stoffer vil medføre øjeblikkelig bortvisning og anmeldelse til politi.
 
Der kan ikke købes og der må ikke medbringes eller indtages spiritus på skolen, ligesom ingen møder til undervisning i påvirket tilstand.
 
Ved første gangs overtrædelse indkaldes til en samtale med uddannelsesansvarlig chef. Ved gentagelsestilfælde kan det medføre bortvisning.   
 
Respektive uddannelsesansvarlige chefer kan, ved særlige lejligheder (svendeprøveafslutning, arrangementer m.v.), dispensere fra ovenstående. Elever under 18 år er ikke omfattet af en evt. dispensation.
 
Særligt for Sandmoseskolen.
Sandmoseskolen er en kostskole, hvor eleverne ofte er indkvarteret. Den undervisningsfri tid betragtes som fritid, hvorfor det er tilladt, at medbringe/købe og indtage alkohol på skolen uden for den daglige undervisningstid. Det forventes dog, at ingen elever møder til undervisning i påvirket tilstand.  
 
Opmærksomheden henledes på, at der er elever som bruger fritiden til forberedelse. Derfor skal færdsel og ophold i indkvarteringsafsnittet foregå i god ro og orden.
 
Mødetider/-pligt.
Mødetider kan være forskellige i de respektive uddannelser, men mødetiderne skal overholdes ved alle lektioners begyndelse.
 
Overholdes dette ikke, kan man ikke forvente at få lov til at deltage i den pågældende lektion, og vil dermed blive registreret som fraværende.
 
Påklædning.
Påklædning skal være i overensstemmelse med gældende sikkerhedsregler på værksteder og øveområder. Elever vil få anvist omklædningsrum med skabe, som kan aflåses.
 
Skolen kan ikke påtage sig erstatningsansvar, derfor bør eleverne ikke medbringe store pengebeløb, dyrt tøj osv.
 
Tyveri meldes til politiet
 
Kantine.
Kantinen og fællesarealer kan benyttes frit. Der kan købes mad, drikke, slik og tobak m.v. i kantinen. Service må ikke tages med uden for kantineområdet.
 
Medbragt mad kan indtages i kantinen eller øvrige fællesarealer, men der er selvoprydning i disse lokaliteter.
 
Parkering.
Parkering foregår i de afmærkede elveparkeringer på skolens arealer samt på Sofievej i de opmærkede båse.
 
Parkeringspladsen ved hovedindgangen på Sofievej er forbeholdt gæster med korte ærinder til skolen.
 
Det henstilles til ikke at parkere på de tilstødende sideveje samt på private parkeringsarealer.  
 
Færdselsloven er gældende på skolens arealer og skal overholdes.
 
IT sikkerhed.
Computerlokaler må kun benyttes til undervisningsformål og opgaveskrivning i forbindelse med lektier.
 
Computerlokalet må ikke anvendes som spille-cafe, og der må ikke afvikles spil.
 
Det er kun tilladt at benytte de programmer, der er indlagt på computeren. Det er under alle omstændigheder STRENGT FORBUDT at ændre på computerens opsætning.
 
Internettet MÅ KUN bruges til informationssøgning i forbindelse med undervisningen. Det er strengt forbudt at downloade film, musik o. l.
 
Bærbare computere kan anvendes på skolen, hvor der er trådløst netværk til rådighed. For at anvende dette, skal IT administratoren kontaktes. Bærbare computere kan anvendes i undervisningen, men skal slukkes på underviserens forlangende.
 
Sygdom.
Er en elev syg, skal det meddeles til elevadministrationen på 1. sygedag mellem 07.45 - 09.00. Strækker sygdomsperioden sig over weekenden, skal der mandag igen ringes til elevadministrationen.
 
Ved pludselig opstået sygdom, som medfører, at eleven må forlade skolen, skal dette altid meddeles til læreren.
 
Elever med uddannelsesaftale skal desuden melde sig syg til sin arbejdsgiver.
 
Ved første mødedag efter sygdom, skal der udfyldes en fraværsdokumentation, som skal afleveres til læreren. Er eleven under 18 år, skal forældre/værge også underskrive.
 
Ved længere tids sygdom kan skolen forlange lægeerklæring.
 
Al udokumenteret fravær betragtes som ulovligt fravær.
 
Studieaktiv.
Eleverne har pligt til at deltage aktivt i undervisningen og aflevere skriftlige opgaver i et omfang og af en kvalitet, som svarer til kravene i bekendtgørelserne.
 
Eleverne har pligt til at møde forberedt til undervisningen.
 
Er eleven ikke studieaktiv eller har for meget fravær, indkaldes eleven til en samtale med kontaktlæreren, hvor det aftales hvilke initiativer der skal iværksættes for at opnå den ønskede adfærd. Retten til SU kan bortfalde, såfremt eleven ikke vurderes studieaktiv.
 
Mobiltelefoni.
Der bruges ikke mobiltelefoner i undervisningen, hvorfor de skal være slukket. Nødvendige samtaler skal afvikles i pauserne.
 
Undervisningsfrihed.
Gives kun i ekstraordinære tilfælde og skal søges skriftligt til din kontaktlærer senest 2 dage før. Har eleven en uddannelsesaftale, skal ansøgningen tillige være underskrevet af arbejdsgiver.
 
Er eleven under 18 år, skal frihedsansøgningen være underskrevet af forældre/værge.
 
Bemærk: læge- og tandlægebesøg m.m. skal som hovedregel lægges uden for skoletid.
 
Generel orden.
Undervisningslokaler forlades i ryddelig stand. I teorilokaler skal stolene sættes på plads, alt affald skal puttes i papirkurven, vinduerne lukkes, og lyset skal slukkes.
 
På værksteder ryddes op efter lærerens anvisning.