Hæderslegat til terminalchef hos Danske Fragtmænd
Terminalchef Niels Birk (Danske Fragtmænd) er blevet tildelt Mogens Findalen Fondens hæderslegat. Niels Birk har siddet i det lokale uddannelsesudvalg (LUU) transport og logistik på AMU Nordjylland i ca. 5 år og de sidste to år som formand.
Mogens Findalen Fonden hylder særlige indsatser og engagement på uddannelsesområdet.
Begrundelse for hæderslegatet til Niels Birk er følgende:
Han har i høj grad præget diskussionerne om vigtigheden af uddannelse og håndtering af de svage unge og generelt hævet niveauet i udvalget.
Hans engagement understreges af, at han som uddannelsesansvarlig hos Danske fragtmænd i Aalborg igennem de sidste mange år konstant har haft 7-9 lager- logistiklærlinge som han oplæringsmæssigt, socialt og menneskeligt engagerer sig dybt i. Samtidig stiller han store krav til lærlingenes arbejdsindsats og adfærd i virksomheden.
Niels har deltaget i samtlige skolepraktik "ansættelsessamtaler" og fulgt med i de unges videre færd. Endvidere har Niels fungeret som censor i svendeprøverne på lager- logistikuddannelserne.

Hæderslegatet fra Mogens Findalen Fonden blev den 3. november 2011 uddelt for sidste gang.
Læs mere her:
AMU Nordjylland vil benytte lejligheden til at viderebringe et stort tillykke til Niels Birk samt en tak for det gode samarbejde igennem en årrække.